En tryg opstart for jer og jeres barn i Børnehuset i Hasle
I børnehuset i Hasle er vi særligt optaget af at skabe en tryg tilknytning for jeres barn, så opstarten bliver en god oplevelse for hele familien. Vi ved at en tryg begyndelse danner grundlag for trivsel, udvikling og læring og derfor har vi særligt fokus på at møde børn og forældre med omsorg, nærvær og faglig viden. Vi ønsker at I som forældre skal føle sig godt tilpas allerede fra første dag.
Som en del af vores pædagogiske tilgang, har vi i samarbejde med De Små Børns Bornholm fundet stor glæde i at tilbyde hjemmebesøg hos familierne inden opstarten i vuggestuen. vi oplever at hjemmebesøget skaber en nærværende og tryg ramme, hvor vi kan lære hinanden at kende og hvor I som forældre kan dele vigtige oplysninger om jeres barn.
Når I får tilbudt en plads i vuggestuen eller børnehaven og vi har modtaget besked fra pladsanvisningen, vil vi tage kontakt til jer. Vi vil i den forbindelse spørge ind til om I har lyst til at få besøg af vores kontaktperson fra børnehuset eller om I foretrækker at den første samtale og mødeøjeblik finder sted i Børnehuset. Dette gælder dog kun ved opstart vuggestue.
Vi glæder os til at tage imod jer og ser frem til et godt samarbejde om jeres barns trygge start i vuggestuen eller børnehaven
